|
Velkommen til Dansk Kvalitetskød - en virksomhed med fokus på dyrevelfærd og høj kødkvalitet. Vi har netop lavet vores nye hjemmeside for bedre at kunne informere vores kunder om produkter og tilbud. Vi vil gerne sælge kød til alle der er interesseret i at købe dansk kvalitetskød.
 |
Vi har et fritidslandbrug på 12 hektar med en tilhørende kødkvægsbesætning bestående af racen simmentaler, nogle store flotte dyr med et afdæmpet temperament. |
Det er vigtigt for os at dyrene har det godt, og derfor sættes dyrevelfærden i højsædet i den tid dyrene er på gården. I den videre færd er det også vigtigt at dyrene behandles godt. Derfor har vi valgt at bruge et lille lokalt slagtehus, hvilket betyder en meget begrænset transporttid, og derfor når dyrene ikke at blive stresset. Endvidere ved vi at de veterinære forhold i slagtehuset er som loven kræver, alle produkter kontrolleres og godkendes af en dyrelæge inden kødet opskæres og leveres til forbrugerne.
Efter slagtning nedkøles slagtekroppene i et kølerum, flyttes herefter til et andet kølerum, hvor kødet modnes. Dette sker for hele tiden at holde kødet ved den rigtige temperatur.
Alle ovenstående beskrivelser er med til at vi garanterer dansk kvalitetskød af en meget høj kvalitet. Vi sælger vores kød til alle der foretrækker dansk kvalitetskød opdrættet under de bedst forhold og med omhu.
Ved at handle direkte hos Dansk Kvalitetskød springes mange mellemled over og kødet bliver på den måde billigere for forbrugeren, samtidig med at forbrugeren har vores garanti for kød af meget høj kvalitet.
Såfremt du på hjemmesiden ikke finder svar på eventuelle spørgsmål omkring opdrættet, kødet, priser eller hvad det ellers måtte være, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at høre fra dig!
|